VIDENSKAB OG FORSKNING

“We are practically girafs”
Karen Lloyd. Professor i mikrobiologi.

INTRODUKTION:
I dette afsnit udforskes nogle af de videnskabelige spørgsmål, der jagtes i filmen, inden for forskellige forskningsområder som cellekommunikation, cellulær intelligens, evolutionsbiologi og mikrobiologi. Vi vil dykke ned i forståelsen af forskernes researchemner og deres bidrag til vores forståelse af komplekse biologiske processer og udviklingen af liv. Afsnittets del 2 indeholder en workshop, hvor I går i dybden med at undersøge et forskningsemne og laver en præsentation i form af TED Talk eller podcast.

OBS: Nederst på siden finder I en oversigt over de forskere, der præsenteres og arbejdes med i dette afsnit. Her finder I korte beskrivelser af deres videnskabelige profiler samt links til deres arbejde i form af hjemmesider, radiointerviews og TED talks.

 

NOTER TIL LÆREREN:
Forskningsemnerne, der præsenteres i dette afsnit spænder over flere fagområder. I kan vælge at arbejde tværfagligt med materialet eller fokusere på det emne, der bedst passer til jeres specifikke fagområde eller læringsmål. 

DEL 1: DIALOG OG DISKUSSION

OPGAVE 1:

HVAD MENER FORSKERNE EGENTLIG?

  • Lav 5 grupper.
  • Nedenfor er fem finurlige citater, som er blevet sagt af forskerne i filmen. Fordel de fem citater på de fem grupper. 
  • I grupperne diskuterer I sammen, hvad forskeren egentlig mener. Se klippet med forskeren og forsøg at forstå konteksten og den videnskabelige betydning af udsagnet. Som supplement til klippet må I gerne researche online for at få mere information til at forstå, hvad de siger.
  • Når I har forstået udsagnet, skal I udarbejde tre svarmuligheder til, hvad udsagnet betyder, hvoraf kun én er korrekt. Disse tre svarmuligheder skal præsenteres for resten af klassen under opsamlingen.
  • Opsamling på klassen består af en quiz. Hver gruppe fremlægger deres valgte udsagn og de tre svarmuligheder. Klassekammeraterne skal gætte, hvilket svar de tror er korrekt. Efter hver præsentation vil gruppen uddybe det rigtige svar og forklare betydningen.

Grupperne kan lade sig inspirere af følgende spørgsmål:

  • Hvad er forskerens videnskabelige forskningsområde?
  • Hvad forsøger forskeren at blive klogere på at forstå?
  • Hvad ved forskeren allerede om sit forskningsområde, og hvilke spørgsmål er stadig ubesvarede?
  • Hvilken viden eller tidligere forskning ligger til grund for forskerens udsagn?
  • Hvad er konteksten for udsagnet? Hvilken baggrundsviden er nødvendig for at forstå udsagnet?
  • Hvordan nuancerer forskerens udsagn forståelsen af det, de prøver at forklare?

DEL 2: WORKSHOP

I dybden med et forskningsemne

INTRODUKTION:
Dyk ned i et af de videnskabelige spørgsmål, der præsenteres i filmen, og som I har lyst til at udforske nærmere. I kan arbejde alene eller i grupper. Jeres videnskabelige undersøgelse og forskningsemne præsenteres til sidst for klassen. Dette kan gøres i form af fx en TED Talk eller en podcast.

 

VALG AF FORSKNINGSEMNE:
I filmen møder man forskellige forskere og får et sneak peek ind i deres forskningsnicher. Til opgaven skal I vælge et af disse forskningsområder. I kan vælge at undersøge og forstå én specifik forskers videnskabelige spørgsmål og research. Alternativt kan I lade jer inspirere af deres forskning og finde jeres eget videnskabelige spørgsmål inden for emnet, som I vil undersøge.

I kan vælge at dykke ned i:

Cellebiologi
Udforsk cellernes intelligens og bevidsthed.
Forskere: Michael Levin, František Baluška, Vaibhav Pai

 

Mikrobiologi
Opdag mikrobernes altafgørende rolle for livet på Jorden.
Forskere: Karen Lloyd og Donato Giovannelli

 

Human-Animal Studies
Lær om Charles Foster, der har levet som en ræv for at forstå menneske-dyr relationer.
Forsker: Charles Foster

 

Evolutionsbiologi
Undersøg hvad videnskaben siger om livets udvikling, og hvor den har sine begrænsninger.
Forsker: Eske Willerslev

 

Udviklingspsykologi
Opdag vores evne til adfærdsmæssig imitation, imitation af hjerneprocesser og deres rolle i udviklingen af empati og sociale færdigheder.
Hjerneforsker: Sam Wass

 

 

Herunder er der seks korte uddrag fra filmen, hvor I kan møde de forskellige forskere og få et lille indblik i deres videnskabelige niche.

 

OBS: Nederst på siden er der en oversigt over forskerne.
Her finder I korte beskrivelser af deres videnskabelige profiler og links til deres arbejde, som I kan tage afsæt I til jeres research. 

INTRODUKTION

Dyk ned i et af de videnskabelige spørgsmål, der præsenteres i filmen, og som I har lyst til at udforske nærmere. I kan arbejde alene eller i grupper. Jeres videnskabelige undersøgelse og forskningsemne præsenteres til sidst for klassen. Dette kan gøres i form af fx en TED Talk eller en podcast.

I filmen møder man forskellige forskere og får et sneak peek ind i deres forskningsnicher. Til opgaven skal I vælge at arbejde med ét af disse forskningsområder. I kan vælge at undersøge én specifik forskers videnskabelige spørgsmål og research. Alternativt kan I lade jer inspirere af deres forskning og finde jeres eget videnskabelige spørgsmål inden for emnet, som I vil undersøge nærmere.

OPTAKT TIL WORKSHOP

  • Lav grupper.
  • Valg af forskningsemne og et videnskabeligt spørgsmål.
    I kan vælge at dykke ned i ét af forskningsområderne fra filmen, som er præsenteret herunder.

FIND SPØRGSMÅL

  • Find et centralt spørgsmål inden for dette emne, som I gerne vil undersøge nærmere. Formuler dit spørgsmål med hjælp fra læreren.
  • Skriv en række underspørgsmål ned, som I gerne vil udforske ogsom kan hjælpe jer frem mod at finde svar på hovedspørgsmålet.

RESEARCH

  • Undersøg emnet grundigt. Læs artikler, se videoer, og lyt til relevant materiale.
  • I forskeroversigten nederst på siden er der links og videoer, som I kan bruge til inspiration. Det kan være TED Talks, artikler, hjemmesider, uddrag fra filmen og råinterviews lavet af Max Kestner med forskeren.
  • Lav også jeres egen research online for at finde yderligere information.

BEARBEJDNING AF RESEARCH

  • Saml al den information, I har fundet, som relaterer sig til jeres hovedspørgsmål. Opsumer for jer selv, hvad I har fundet ud af.
  • Det er ikke sikkert, der findes et præcist svar på jeres spørgsmål. I så fald skal I skrive de pointer og den viden ned, som I har opdaget, samt hvilke nye spørgsmål, der er opstået.

FORBERED PRÆSENTATION

  • Forbered en præsentation af jeres emne for klassen. I kan vælge at lave en mundtlig præsentation, hvor I fx. kan lade jer inspirere af formen på en TED Talk. Alternativ idé kan være at lave en podcast, der formidler emnet. Aftal med jeres lærer formatet på præsentationen. En præsentation skal vare 5 min.

IDÉER TIL OPBYGNING AF TED TALK/PODCAST:

Introduktion:

  • Præsentér dit hovedspørgsmål.
  • Start med en stærk åbning, der fanger publikums opmærksomhed. Feks. en anekdote, en overraskende statistik eller et tankevækkende spørgsmål.

Baggrund:

  • Giv en kort historisk kontekst for emnet. Fx. hvordan dit emne er i forlængelse af anden forskning eller er unik og adskiller sig fra anden forskning. 
  • Forklar grundlæggende begreber, der er vigtige at introducere. 

Din Research:

  • Præsentér de vigtigste fund fra din research.
  • Brug eksempler, data og citater fra forskerne og andre kilder.

Perspektiv:

Diskuter emnets betydning i et bredere perspektiv:

  • Historisk: Hvordan har forståelsen af emnet udviklet sig?
  • Samfundsmæssigt: Hvad er relevansen for samfundet i dag?
  • Fremtid: Hvad er de fremtidige udsigter for forskning inden for dette område?

Personlig Refleksion:

  • Del din personlige interesse i emnet og hvad du har lært.
  • Hvordan har dette emne påvirket din tankegang eller livssyn?

Afrunding:

Slut af med en stærk afslutning, der giver publikum noget at tænke over eller handle på. (En anekdote, et citat, en tankevækkende refleksion eller et nyt spørgsmål)

PRÆSENTATION:

  • Lav jeres præsentationer for klassen.
  • Efter præsentationen kan I tage imod spørgsmål fra jeres klassekammerater og åbne for en fælles snak i klassen omkring jeres emne.

LÆS MERE OM FORSKERNE HER

Eske Willerslev
Evolutionsbiologi og Genomforskning

Eske Willerslev er en anerkendt dansk DNA-forsker, biolog og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik under Statens Naturhistoriske Museum.

Han er kendt for sit pionerarbejde inden for evolutionsbiologi og genomforskning. Han er en af verdens førende forskere inden for anvendelsen af genetiske metoder til at studere fortidens liv og klimaforandringer.

Links:

•Website: Center for Geogenetik: https://globe.ku.dk/research/geogenetics/

•Videnskab.dk Artikel: Eske Willerslev på videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/eske-willerslev-vinder-international-forskningspris/

•TED Talk: Tracking the First Americans: https://www.youtube.com/watch?v=tB4RJSf90iY

•National Geographic Artikel: Eske Willerslev på National Geographic

Charles Foster
Etologi og human-animal studies

Charles Foster er en engelsk forfatter og forsker, kendt for sin banebrydende tilgang til at studere dyreadfærd og menneskets forbindelse til naturen.

Han er særligt berømt for sin bog “Being a Beast,” hvor han lever som forskellige dyr for at forstå deres livsoplevelser. Hans arbejde udfordrer traditionelle metoder i etologi og fremmer dybere forbindelser mellem mennesker og dyr. Foster har høstet sine erfaringer ved at leve som blandt andet ræv og bæver.

Links:

•Website: Charles Foster Official Website

•BBC Radio 4 Interview: Start the Week – Charles Foster: https://www.bbc.co.uk/programmes/m0001ycw

•Goodreads – Being a Beast: Being a Beast – Goodreads: https://www.goodreads.com/book/show/28696605-being-a-beast

•The Guardian Article: The Guardian – Charles Foster

Karen Lloyd – Mikrobiologi

Karen Lloyd er en fremtrædende mikrobiolog og miljøbiogeokemiker, kendt for sit banebrydende arbejde inden for forståelsen af mikrobielle samfund i ekstreme miljøer. Hun forsker i mikrobernes rolle i verdens økosystemer og deres bidrag til biogeokemiske processer som kulstofkredsløb og energiomsætning. Hun er forsker ved University of Tennessee, hvorfra Lloyd Lab drives med fokus på forskning i forholdsvis ubeskrevne livsformer langt under havets overflade uden nogen adgang til sollys.


Links:

•Website: Karen Lloyd – University of Tennessee: http://lloydlab.utk.edu/

•Science Daily Artikel: Karen Lloyd på Science Daily: https://oxsci.org/dr-karen-lloyd-the-use-of-deep-sea-microbes-in-modern-science/

•TED Talk: This deep-sea mystery is changing our understanding of life: https://www.youtube.com/watch?v=PbgB2TaYhio

•National Geographic Artikel: Karen Lloyd på National Geographic

Sam Wass
Hjerneforskning og udviklingspsykologi

Sam Wass

Wass er professor i børnepsykologi med fokus på spædbørns udvikling og hjerneforskning. Han er leder af BabyDevLab på University of East London, hvor han fører banebrydende forskning om, hvordan småbørns hjerner udvikler sig og reagerer på deres omgivelser.

Forskningen handler om, hvordan følelsesmæssig ophidselse og stress påvirker barnets fokus og muligheder for læring. Han laver blandt andet undersøgelser af, hvorfor empati har så stor en indvirkning på den menneskelige bevidsthed og udvikling ved at måle på synkroniseringen af forældre/barn hjernebølger.

Frantizek Baluska
Cellulær botanik

František Baluška er en fremtrædende forsker inden for cellulær botanik. Han har bidraget betydeligt til forståelsen af planteceller, deres strukturer og funktioner i planter.

Hans forskning fokuserer på kommunikation mellem planteceller, celle-celle signalering og planters reaktioner på deres miljø. Baluška’s arbejde har også undersøgt rolle af cytoskeletet i cellebevægelser og cellulær organisation. Han har skrevet flere bøger og utallige videnskabelige artikler om emnet, og er anerkendt for sin dybdegående indsigt i plantecellebiologi.


Links:

Website: František Baluška – University of Bonn: http://ds9.botanik.uni-bonn.de/zellbio/AG-Baluska-Volkmann/

ResearchGate Profil: František Baluška på ResearchGate

Google Scholar Profil: František Baluška på Google Scholar: https://scholar.google.it/citations?user=KF4AYR4AAAAJ&hl=en

Michael Levin
Cellulær biologi

Michael Levin er en anerkendt forsker inden for cellulær biologi, der fokuserer på udviklingsbiologi og regenerativ medicin. Han er professor ved Tufts University og leder Center for Regenerative og Developmental Biology.

Hans forskning undersøger hvordan bioelektriske signaler og celleadfærd styrer vækst, mønstre og regeneration af væv. Levins arbejde inkluderer eksperimenter med genetiske manipulationer og elektrofysiologi for at forstå hvordan celler kommunikerer og organiserer sig i komplekse strukturer. Han anvender disse fund til at udvikle nye tilgange til regenerativ medicin, herunder potentielle behandlinger for vævsregeneration og heling af skader.


Links: